top of page

Guide til nye medlemmer

Ofte stillede spørgsmål​

1. Hvordan starter jeg? 
Du har 1 uges gratis prøveperiode, for at se om det er noget for dig. så møder du bare op til det hold du har udset dig (gerne i god tid).

2. Hvordan skal jeg introducere mig selv?

Du vil gerne sige "hej" til de andre på holdet, det behøver ikke være noget ekstravagant overhovedet, det kan bare være en friendly "knuckle" når du træder ind på tæppet og går forbi de andre, og så vil du især gerne lige hilse på træneren, som nok skal gøre sig bemærket

 

3. Hvad skal jeg forvente af min første dag?

Alt efter holdet, kan det variere en smule men som udgangspunkt er de fleste træningspas  struktureret på følgende måde: Opvarmning (du får sved på panden), nogle tekniske øvelser man ofte udføre i par og så sluttes der af med noget begyndervenligt sparring

4. Skal jeg forvente at få slag min første dag?

Der sparres som regel i slutningen af de fleste hold, men det foregår på et meget kontrolleret og begyndervenligt niveau, du og din sparringpartner får begge udstyr på og tager det meget stille og roligt (sparringen tilpasses til dit niveau)

 

5. Skal jeg kunne noget teknik/have færdigheder inden jeg starter?

Nej du kommer bare som du er - der er ingen forventninger til at du kan noget teknisk

 

6. Kan jeg låne udstyr eller skal jeg have mit eget?

Ja der er låneudstyr til rådighed

 

7. Hvad skal jeg selv have med?

Noget at drikke, gerne et håndklæde og fleksibelt tøj du kan bevæge dig i (shorts og t-shirt) - Lysten til at lære og gør det så godt du kan, så skal det nok blive en god oplevelse (ingen er éns, og alle har været begyndere) - og .. så kommer man langt med en smule ydmyghed

8. Hvordan melder jeg mig ind?

Tilmelding foregår via myfightbook.com. Det er en kampsportsplatform, som mange klubber og foreninger benytter. Her skal du oprette en profil og indtaste dine personlige oplysninger samt betalingsoplysninger. Når profilen er oprettet, skal du vælge Esbjerg Fight Center og det medlemskab, der passer dig bedst. Tryk på tilmeldingsknappen for at komme direkte til myfightbook.com

 

 

9. Hvad koster et medlemskab?

Indmeldelsesgebyr: 0 kr.

Månedligt kontingent:

3–6 år: 50 kr.

6–14 år: 77 kr.

15–18 år: 150 kr.

Kvindehold: 150 kr.

Frit medlemskab: 250 kr.*

Udmeldelse: Ved udmeldelse betales der for den indeværende måned samt den efterfølgende måned.

*Ved frit medlemskab træner ens børn på 14 eller under gratis

10. Hvilket udstyr skal jeg købe? - Prioriteret rækkefølge for muay thai, mma og kickboksning
 

1. investering: Tandbeskytter.
Det behøver hverken være fancy eller koste en formue. Vi sælger nogle billige tandbeskyttere i klubben til 100 kr., som fungerer helt fint.

2. investering: Handsker

Når du har besluttet dig for, at kampsport er noget for dig, er næste investering i egne boksehandsker på 16 oz eller mma sparringshandsker. Boksehandskerne skal være 16 oz, så de tykke nok til sparring. vejer man under 70 kg. kan man nøjes med 14 oz sparringshandsker.

3. investering: Benskinner

Hvis man gerne vil sparke når man sparrer skal der benskinner til. Et par gode thai pads som både beskytter skinneben og fod går man aldrig galt i byen med.

4. investering: Nice to have


Boksehandsker til at slå pads med. Det er lækkert at slå pads med mindre padding. Hænderne flyver hurtigere og man rammer hårdere. 10-12 oz kan anbefales. Til kamp har man 10 oz handsker.

Albuebeskyttere. Hvis du gerne vil træne muay thai og have albuerne med til sparring er  albuebeskyttere et must have. 


Håndbind, boksehjelm og skridtbeskytter er ikke nødvendige men er alle med til at yde god beskyttelse. Man bør aldrig slå hårdere end ens  håndled kan håndtere, men af og til rammer man forkert og så hjælper håndbiddet med at støtte op om håndledet. Man bør aldrig bør sparre så hårdt, at hjelm er nødvendig. Skridtbeskytter burde heller aldrig være nødvendig, men ​det sker jo at et spark smutter ved et uheld, og medmindre man har boller af stål, så er det rart at have lidt beskyttelse.

bottom of page